Strikkegudstjeneste

Strikkegudstjenester er noget nyt hos os. Den første var i januar, og nu kommer den næste onsdag 21/2 kl 19 i Fjelde kirke. Vi ved jo, at strikketøjet kommer frem i enhver sammenhæng, og at mange har stor fornøjelse af at samle sig om det at strikke. Eller hækle. Gudstjenesten består af musik og læsninger, som man kan lytte til, mens strikkepindene arbejder. Undervejs vil der være tid til at snakke og få gode råd udi den kunst at strikke. Alle der har et par strikkepinde – eller bare lyst til at strikke, er hermed inviteret. Superbrugsen donerer garn, hvis man ikke har med selv. Man kan selvfølgelig møde op i god tid før gudstjenesten med sit strikketøj.